Videnskabelig grundlag
Herunder følger to afsnit. Det første afsnit definerer Selvbestemmelsesteorien (SDT). Det andet afsnit beskriver vores eget syn på teorien samt hvordan den kan kobles til det nuværende teoretiske fundament.
1. afsnit
Wavers-appen tager udgangspunkt i "Selvbestemmelsesteorien".
Selvbestemmelsesteorien (SDT) er en psykologisk teori og et forskningsprogram om, hvad der skal til, for at mennesker kan opleve selvbestemmelse i deres liv. Grundlæggerne af SDT er de to amerikanske professorer i psykologi Edward L. Deci (ph.d. i socialpsykologi) og Richard M. Ryan (bachelor i filosofi og ph.d. i klinisk psykologi). Deci gjorde i 1970’erne op med behaviorismen, der betoner kontrol af menneskers adfærd vha. straf og belønning. Som en naturlig følge heraf blev selvbestemmelse og autonomi centrale begreber i SDT.
Selvbestemmelsesteorien er en teori om motivation og trivsel og er kernen i et omfattende internationalt forskningsprogram. Der er tidligere på dansk udgivet det meget kendte uddrag af teorien, der handler om ydre (ekstrinsiske motivationsfaktorer) og indre motivation (intrinsisk motivation), men dette er blot en enkelt af de såkaldte miniteorier, der udgør SDT.
Teorien sætter fokus på det at føle sig kompetent og samhørig med andre og opleve trivsel og selvudfoldelse, og hvordan det modsatte heraf kan opstå. Teorien handler om selvet i en social kontekst med udgangspunkt i motivation.
Ryan drejede i nogen grad feltet i en fænomenologisk og eksistentialistisk retning, men i dag benytter feltet sig i vid udstrækning af klassiske kvantitative, ofte spørgeskemabaserede, forskningsmetoder. Der er knyttet både et fysisk center (Center for Self-Determination Theory) og en hjemmeside www.selfdeterminationtheory.org til SDT feltet.
Her findes en liste over en inderkreds med godt 100 forskere, der er ansat på universiteter i 30 lande. Hvert tredje år afholdes der SDT-konference med 500 – 700 deltagende forskere og studerende. En del oplæg kan ses eller genses på centrets hjemmeside.
SDT-feltet er inddelt i 6 ”miniteorier”, der omhandler mere specifikke teorier om forskellige aspekter af motivation, personlighed og psykisk udvikling. For alle dele af teorifeltet er en skelnen mellem autonomi og kontrol centralt. SDT bygger på, at mennesket har en naturlig, spontan, udadrettet væksttendens og et psykologisk behov for ikke at blive presset eller kontrolleret, men at have oplevelsen af selv at foretage egne valg og at handle relevant for at kunne trives i det lange løb.
Samtidig har mennesket et behov for tilknytning, samhørighed, og det at være proaktivt nysgerrigt og undersøgende. Disse behov forstås som komplementære men samtidigt opnåelige.
Tilfredsstilles disse behov tager den intrinsiske motivation til i styrke, hvilket er et af formålene med Wavers-appen. Mennesket er imidlertid også sårbart, og her indføres, et begreb der hedder ”Livets mørke sider”. Disse mørke sider er ifølge SDT ikke en svært begribelig afvigelse, men opstår med sårbarheden. Det vigtige for mennesket er, at få dækket sine behov – både de fysiologiske og de psykologiske behov. De psykologiske behov består ifølge SDT i behovet for autonomi, kompetence og samhørighed.
SDT bygger på et menneskesyn, hvor der også er noget mellem intrinsisk og ekstrinsisk motivation nemlig pligten samt et målindhold, der kan knyttes til de forskellige motivationsformer. Selvet har ikke en fast kerne, men er en såkaldt ”organismisk proces”, der gradvist bryder frem og udvikler sig livet igennem via en stadig bestræbelse på at danne helheder og sammenhæng.
Et af teoriens nyere områder handler om følelsesregulering. I stedet for en dysregulering må mennesket opfatte følelser som signaler, der indeholder værdifuld information, der kan hjælpe personen til at regulere sine følelser på en mere integreret måde, der kan forstås i forhold til de grundlæggende behov.
Hvad er de praktiske konsekvenser af SDT? Svaret er, at når menneskers behov for autonomi, kompetence og samhørighed dækkes, så trives de bedre, lærer noget, er kreative og vedholdende. Det forudsætter imidlertid, at det team man indgår i, i OPTUR-appen søger at skabe rammer og sprog, der er behovsunderstøttende, så man i videst muligt omfang undgår at presse og kontrollere.
SDT’s videnskabelighed drejer sig om et forskningsprogram, der især bygger på kvantitative metoder. Der gives eksempel herpå med et spørgeskema til sportsfolk. Her bliver der spurgt til, hvor godt deltagerne oplever at blive respekteret, inddraget og hjulpet af deres træner, og hvor meget de føler sig ignoreret, overvåget, udskældt og straffet af træneren. Et typisk resultat i forhold til SDT er så, at de sportsfolk, der bliver talt venligt til og straffet mindst, også udvikler sig mest og gerne vil blive længst (lidt effekten af Kasper Hjulmands lederstil for det Danske Fodboldlandshold for herrer - 2021).
Ib Ravn - der er ph.d. i social systemvidenskab og lektor på DPU i Emdrup (AU), hvor han blandt andet underviser på Master i Trivsels- og Ressourcepsykologi - har lavet et kæmpe stort stykke arbejde med at gøre Selvbestemmelsesteorien tilgængelig på dansk i bogen af samme navn "Selvbestemmelsesteorien". Bogen indeholder introduktion og læsevejledning, de vigtigste begreber og mini-teorier, der bliver udfoldet, oversigtskapitler, specifikke kapitler om læring, unges identitet, arbejde og sundhedsadfærd. Der er et metodekapitel og et kapitel om forskellige kritikker af SDT. Sluttelig er der en godt 40 sider lang litteraturliste, et afsnit, der hedder videre læsning samt et stikordsregister.
2. afsnit
Vores syn på selvbestemmelsesteorien samt hvordan den kan kobles til det nuværende teoretiske fundament.
- Udarbejdet af Heidi Nielsen, Sundhedsfaglig udviklingskonsulent.
I Projekt OPTUR oplever vi, at det teoretiske fundament i form af Deci & Ryans Selvbestemmelsesteori giver god mening og understøtter det nuværende teoretiske fundament, som hviler på Banduras teori om ’Self-efficacy’ og Antonovskys teori om ’Oplevelse af sammenhæng’.
Sammenhæng mellem Self-efficacy og Elevoptimisme
Banduras teorien om self-efficacy, som refererer til troen på egne evner kan føre til Elevoptimisme. Hvis eleverne har en tro på deres egne evner i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse og opnå det de drømmer om, kan det skabe en optimisme omkring fremtiden. Denne elevoptimisme og tro på egne evner bidrager til at eleverne bliver motiveret for at gøre en indsats og lægge kræfter i deres uddannelse og være vedholdende, som resulterer i at eleverne i højere grad fastholdes.
Tilhørsforhold, fællesskaber og sociale relationer bidrager til meningsfuldhed og trivsel
Sociale fællesskaber, gør at eleverne oplever et tilhørsforhold, som skaber meningsfuldhed i deres hverdag på skolen, da det giver eleverne noget at stå op til om morgen. Det sociale fællesskab og den meningsfulde hverdag har en positiv indflydelse på deres trivsel og skaber et positivt og trygt læringsmiljø.
Handlekompetence, autonomi og elevinddragelse
Anskues begrebet handlekompetence fra Deci & Ryans teori ud fra Bjarne Brun Jensens anvendelse af begrebet i sundhedspædagogikken kan det defineres som:
”En evne til og en motivation for at kunne handle i forhold til sundhed – både individuelt og i fællesskab med andre” (Simovska and Jensen, 2003).
Handlekompetence opnås gennem ægte deltagelse og består af flere elementer: Indsigt og viden, engagement, visioner og handleerfaringer.
For at eleverne skal opnå handlekompetence skal de derfor have:
- Viden og indsigt (fx viden om trivselsudfordringer og årsager hertil og hvordan de kan skabe et trivselsfremmende miljø. Dette kan eleverne opnå fx ved at sætte fokus på hele skolen eller på det enkelte hold gennem brugen af appen samt en generel dialog om trivsel)
- Engagement (For at skabe engagement er det vigtigt at sikre elevinddragelse, således at eleverne er motiveret for en forandring. Involvering i forandringsprocesser giver mulighed for selvbestemmelse og autonomi, som giver en følelse af ejerskab og skaber motivation.
- Visioner (Handler om at eleverne går bag om trivselsproblemerne og aktivt er med til at udvikle kreative løsningsforslag, som skaber visioner i forhold til at højne trivslen på skolen)
- Handleerfaringer (Ved at bruge appen får eleverne erfaringer med en mentalt sundhedsfremmende handling og hvordan den kan skabe en positiv forandring hen imod en højere trivsel og øget lyst til at gennemføre sin uddannelse. Således har eleverne fremadrettet nogle handleerfaringer og handlekompetencer at trække på i forhold til at håndtere mistrivsel og modstand og fremme et positivt og trygt læringsmiljø).
Elementerne i Deci & Ryans Selvbestemmelsesteori understøtter Antonovskys teori om ’Oplevelsen af sammenhæng’
‘Oplevelsen af sammenhæng’, har en betydning for individets sundhed og håndtering af modstand – og dermed den enkeltes trivsel og robusthed. Da formålet med appen er, at eleverne i højere grad kan tage hånd om trivslen, blive robuste og håndtere udfordringer i hverdagen, læner vi os op ad Antonovskys sundhedsfremmende teori ’Oplevelsen af sammenhæng’.
Ifølge Antonovsky er meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed elementer der skal være til stede for at opnå en oplevelse af sammenhæng. Derfor undersøger spørgsmålene i appen, i hvilken grad eleverne oplever disse elementer.
I den forbindelse ser vi en god kobling med Selvbestemmelsesteorien, da vi mener at elementerne i denne (tilhørsforhold, autonomi og handlekompetence) kan bidrage til skabe meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed, som er nødvendig for oplevelsen af sammenhæng.
Tilhørsforhold - kan skabe meningsfuldhed, det at have noget at stå op til om morgen, at være en del af noget større, et socialt fællesskab.
Autonomi og handlekompetence - inddragelse og selvbestemmelse er vigtige elementer for at eleverne udvikler handlekompetence og er engageret i at handle i forhold til trivslen.
Udvikling af elevernes handlekompetence så de kan at tage hånd om deres egen og andres trivsel gennem appen. Dette kan bidrage til at eleverne kan få viden og forståelse for trivsel og derved kan begribe og forstå deres omgivelser og den virkelighed de lever i. Dermed bidrager deres viden om trivsel og appen som trivselsredskab til, at de kan håndtere deres livssituation og handle hen imod en øget trivselstilstand. Bottom-up tilgangen sikre samtidig autonomi og selvbestemmelse, som skaber engagement, motivation og tro på egne evner.
Deci & Ryan indre og ydre motivation
Selvbestemmelsesteorien skelner mellem den indre og ydre motivation og teorien belyser hvordan den ydre motivation med tiden kan omdannes til en indre motivation. Vi tror på, at vi med tiden kan få skabt en indre motivation for at tage appen i brug.
Da det er ledelsen, vejlederne og underviserne, der i første omgang opfordrer eleverne til at anvende appen, vil motivationen ofte komme ude fra. Der er derfor tale om en ydre motivation da deres adfærd og anvendelse af appen i højere grad er styret af krav/forventninger fra de ydre omgivelser.
I takt med at eleverne begynder at bruge appen og oplever på egen krop, hvordan den kan bidrage til at højne trivslen, begynder motivationen i højere grad at komme indefra. Derfor bliver målet med appen mindre centralt, men eleverne oplever i større grad at selve processen er sjov, det skaber mening for dem at anvende appen i deres hverdag, fordi det gør dem glade at tage hånd om deres egen og andres trivsel. De begynder at mærke, hvilken positiv effekt det har på trivslen og fællesskabet og oplever derfor en indre motivation som skaber en lyst til at anvende appen.
Jo mere selvbestemmelse, kompetence og samhørighed eleverne oplever - jo mere vil de motiveres indefra til at anvende appen. Motivationen er vedvarende når den kommer indefra og eleverne synes det er sjovt og at det giver mening at arbejde med selve processen (anvende appen i hverdagen) og ikke kun har målet for øje (at højne trivsel).
