LogoDownload appen
Logo
Download appen

Hvorfor benytte appen

Jeg føler ikke, at jeg har problemer med mistrivsel eller ensomhed. Hvorfor skal jeg så bruge Wavers-appen?

Selvom du ikke nødvendigvis føler, at du selv har problemer med mistrivsel eller ensomhed, kan andre, i dit team, sagtens have problemer, og have brug for din støtte. Brug derfor ikke kun appen for din egen skyld, men også for dit teams – og for dem, som ønsker din hjælp.

Jeg har nogle personlige problemer – kan Wavers-appen hjælpe mig?

Ja. Appen fungerer dog ikke som en “løsning”, der kan hjælpe dig direkte, men er derimod et værktøj, som fungerer som formidler og facilitator. Dvs. at appen samler “rigtige mennesker”, fra dit team, som kan hjælpe dig i praksis, og faciliterer, at I kan skabe kontakt (altså at du kan få tilbudt hjælp fra dine teammedlemmer, skulle du have brug for den). Derudover samarbejder appen også med flere professionelle organisationer, som alle vil være glade for at kunne hjælpe dig. (Det er naturligvis helt anonymt og gratis at få hjælp fra disse organisationer.)

Vores team har det rigtig godt sammen. Hvorfor så bruge Wavers-appen?

Appen er også med til at forebygge mistrivsel, ensomhed og mentale problemer – netop så I ikke risikerer, at der pludselig opstår et problem eller mistrivsel, når nu I har det rigtig godt sammen i jeres team. Derudover kan appen også tage temperaturen på stemningen og holdningen i jeres team, ift. alle tænkelige emner. Et godt sammenhold og et sundt fællesskab er ikke noget, som kan tages for givet, og appen hjælper med at vedligeholde, understøtte og styrke begge dele.

Vores team har en række problemer. Kan Wavers-appen hjælpe os?

Ja, appen kan være med til at hjælpe jer. Men I skal også selv være indstillet på, at ville hjælpe – både jer selv og hinanden. Appen tager nemlig udgangspunkt i, at mennesker hjælper hinanden, via peer-to-peer (dvs. at man i et team indbyrdes rækker hånden ud til hinanden og tilbyder hjælp og støtte, når der er brug for det). Det er dette, der gør Reac Out-appen unik: den faciliterer, at dem, i jeres team, der har brug for hjælp, ikke skal bede om hjælp, men derimod får den tilbudt. Dette sker ved, at alle i jeres team anonymt kan sende waves (spørgsmål) ud i teamet. De waves, som sendes ud i jeres team, kan så tage udgangspunkt i de konkrete problemstillinger, som I evt. døjer med, og på den måde kan I finde frem til/spotte problemerne. Og med hjælp fra appen, kan den rette hjælp herefter tilbydes – i tide.

Kan Wavers-appen spotte og forebygge mistrivsel, ensomhed og mentale problemer i vores team?

Ja, det kan den. Det lyder måske lidt vildt, at en app skal kunne spotte og forebygge mistrivsel, ensomhed og mentale problemer, men ikke desto mindre er det muligt. Dog afhænger dette til enhver tid af, at de enkelte teammedlemmer er 100% ærlige og åbne, når de svarer på eller sender waves – samt, at de kan erkende (overfor sig selv og andre), at de har et eller flere problemer, som de har brug for hjælp til at løse. Når disse forudsætninger er til stede, kan den rette hjælp initieres via appens Reach Out-funktion. (OBS: det kan både være ubehageligt og skræmmende at skulle indrømme, at man har problemer, og har brug for hjælp, men det er her, appens anonymitet spiller ind. Anonymiteten i appen gør nemlig, at man er beskyttet imod at skulle blotte sin personlige sårbarhed over for hele teamet. Man får tilbudt hjælpen 100% anonymt, og man vælger selv, om/hvis man vil give sit navn til den, der tilbyder at hjælpe.)

Hvad er tre gode grunde til, at vi skal bruge Wavers-appen i vores team?

1) I kan styrke sammenholdet og fællesskabet i jeres team gennem appens facilitering af en forpligtende fællesskabs-kultur.

2) I kan hjælpe hinanden på en yderst diskret, men effektiv måde, og I kan få dybere indsigt i kulturen i jeres team – og derved evnen til at påvirke den mere positivt end ellers.

3) I kan løse problemer, store som små, inden de vokser sig større og får flere konsekvenser, både på team-basis og på individuel basis.

Kontakt

SundhedsDanmark ApS

Tlf.: 44 22 11 44

kontakt@optur.app

CVR: 39 40 40 95

© 2023 OPTUR

Betingelser

Privatlivspolitik

Cookiepolitik

GPDR