LogoDownload appen
Logo
Download appen

Testresultat 2023

Link til evaluering

Testresultater 2021 - 2022

Periode

I perioden 1/1 2021 - 31/12 2022 er Wavers-appen blev afprøvet og testet ad fire omgange. Parallelt hermed er appen blevet tilpasset og videreudviklet pba. elevernes tilbagemeldinger og ønsker.

Formål med testen

I periode 0 (1/1 - 28/2 2021) foretog vi en række tilpasninger af appen, så denne kunne fungere i et miljø med elever, lærere og vejledere. Appen blev i denne periode alene testet af projektafdelingen på VUC Storstrøm.

I periode 1 (1/3 - 30/6 2021) gennemførtes et pilotprojekt med 378 elever, samt en række lærere og vejledere. Formålet var at opnå tilstrækkelig viden om unges behov for tilpasning af appen, som i udgangspunktet var udviklet til voksne arbejdstagere. Efter de fornødne tilpasninger og en nødvendig videreudvikling af appen, som foregik parallelt med testen og henover sommerferien, overgik vil efterfølgende til endnu en test i august 2021.

I periode 2 (5/8 - 31/12 2021) gennemførtes en ny test med 413 elever, samt en række lærere, vejledere og én trivselskonsulent. Formålet var at indhente data og foretage en række fysiske observationer, herunder gennemføre samtaler med testpersonerne, med henblik på at følge adfærden i appen og i det fysiske miljø. I perioden gennemførtes, parallelt med testen, en række tilpasninger i appen.

I periode 3 (4/1 - 21/6 2022) gennemførtes en ny test med 329 elever, som var gengangere fra periode 2. Derudover deltog en række lærere, vejledere og én trivselskonsulent. I lighed med periode 2 var formålet at indhente data og foretage en række fysiske observationer, herunder gennemføre samtaler med testpersonerne, med henblik på at følge adfærden i appen og i det fysiske miljø. I perioden gennemførtes, parallelt med testen, en række tilpasninger i appen.

I periode 4 (6/8 - 30/11 2022) gennemførtes en ny test med 422 elever, som ikke tidligere har benyttet appen. Derudover deltog en række lærere, vejledere og én trivselskonsulent. I lighed med periode 2 og 3 var formålet at indhente data og foretage en række fysiske observationer, herunder gennemføre samtaler med testpersonerne, med henblik på at følge adfærden i appen og i det fysiske miljø. I perioden gennemførtes, parallelt med testen, en række tilpasninger i appen. I perioden inddragede vi elevrådet som en aktiv projektpartner.

Partnere

Testresultaterne er udarbejdet af VUC Storstrøm og SundhedsDanmark. Projektet er gennemført med finansiel støtte fra Region Sjælland, Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Projektgruppen

Projektgruppen bestod fra VUC Storstrøms side af udviklingsafdeling under ledelse af udviklings- og erhvervschef Rasmus Kjær Kristiansen, projektkoordinator Doa Musleh samt en række lærere og vejledere. Fra SundhedsDanmarks side bestod udviklingsafdelingen af adm. direktør Karsten Kjær, udviklingschef og digital arkitekt Jan Jonasen samt et team af backend-, frontend- og UX/UI-udviklere.

Testpersoner

Ud af 699 testpersoner, udgjorde 684 af dem kursister i aldersgruppen 18 - 29 år. De resterende testpersoner udgjorde hhv. ti faglærere, fem vejledere samt én trivselskonsulent. Testpersonerne var fordelt på en række uafhængige hold på de flg. fem lokationer: Næstved, Vordingborg, Faxe, Nykøbing F. og Nakskov.

Testresultater

Testresultater er indsamlet via moderatorer og appens statistikmodul.

Projektgruppen har som primært formål fokuseret på fire forhold i testen:

1) Hvordan bruges appen i forskellige miljøer

I alle fire perioder har appen været initieret og styret af en lærer og/eller en vejleder. Det har oftest haft den negative konsekvens at appens respondenter (lærere og vejledere) ikke har reageret på elevers behov for hjælp, rettidigt. I flere tilfælde har eleverne egenhændigt startet et team, uden læreres og vejlederes indblanding. Disse teams har benyttet appen hyppigt og efter hensigten. Data viser at disse autonome teams har et deltagerantal på mellem 6 og 13 deltagere, hvilket er et noget lavere deltagerantal end der er i klasserne.

Vi kan også se at de miljøer hvor klassesammensætningen har været elever med dansk som andentsprog, ikke har benyttet appen. Gennem interviews med målgruppen viser der sig et behov for at appen skal imødekomme målgruppen på deres modersmålssprog for at opnå en tilfredsstillende effekt.

2) I hvilken grad har brugen af appen påvirket det fysiske miljø i klasserne?

Gennem interviews med eleverne, ser vi en positiv påvirkning af de fysiske miljøer, hvor der i højere grad udvises medmenneskelig interesse, særligt blandt de unge kvinder. Appen er med til at skabe et fortroligt sammenhold og et forpligtende fællesskab. Elevernes anonymitet i appen, gør det muligt at spørge om de ting, som kan være svært at spørge om i et åbent forum. Det har resulteret i, at flere finder sammen om de ting som nager dem i livet (peers) og får skabt et fortroligt bånd. For flere af de interviewede elever har det været udslagsgivende for at fastholde deres motivation i skolen, at der altid er nogen at tale med om småt og stort, men også at der altid kan være nogen, som har brug for en.

3) I hvilken grad har brugerinvolveringen påvirket elevers interesse for at bruge appen kontinuerligt?

Elevernes mulighed for at påvirke udviklingsprocessen i appen og for at komme med ønsker til nye funktioner i appen, har været særdeles positiv og båret præg af et stort engagement, særligt blandt unge kvinder. På baggrund af alle test har eleverne, gennem deres elevråd, udarbejdet et dokument med en lang række kvalificerede ønsker til appen.

4) Hvordan ændres ejerskab af appen fra top down til bottom-up (selvbestemmelse og autonomi)?

Særligt i den sidste testperiode har elever givet udtryk for at overtage “ejerskabet” af appen, dvs. uden lærere og vejledere skal have bestemmende indflydelse. Eleverne har selv foreslået en model, som elevrådet efterfølgende har forelagt for ledelsen. Bottom-up-modellen udelukker ikke lærere og vejledere fra at have en rolle i appen. Fremfor at lærere og vejledere skal initiere og styre appen, skal de i stedet tilknyttes appen som en hjælpeindsats. I hver klasse skal der så udpeges mindst to elever som påtager sig rollen som Moderatorer, en rolle som i øvrigt kan gå på skift i klassen. Elevrådet vil ligeledes, med deres særlige fokus på elevtrivsel øverst på agendaen, figurere som Moderatorer i appen.

Kontakt

SundhedsDanmark ApS

Tlf.: 44 22 11 44

kontakt@optur.app

CVR: 39 40 40 95

© 2023 OPTUR

Betingelser

Privatlivspolitik

Cookiepolitik

GPDR